Der var en elefant med i rummet, da pensionskæmpen Velliv torsdag eftermiddag afholdt sin årlige generalforsamling på Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Formand Anne Broeng valgte dog hurtigt at trække den frem i lyset.

»I efteråret 2024 blev vi i ledelsen opmærksom på nogle forhold, som ikke stemmer overens med Vellivs værdier,« indledte hun sin tale.

På den store skærm bag ved hende kunne det fremmødte publikum se udklip fra flere avisartikler, der handler om Vellivs kapitalfond Core Sustainability Capital (CSC).

Projektet har – som beskrevet i Berlingske – været en kæmpe fiasko:

Investeringerne i CSC er nedskrevet med 130 millioner kroner, og flere topfolk er blevet fyret, efter at en whistleblower har slået alarm om kritisable forhold.

Herunder at direktørerne i CSC har hyret deres hustruer og i øvrigt blandet deres egen private økonomi sammen med fondens.

»Vi handlede hurtigt på informationerne og afskedigede både ledelsen og formanden i CSC,« forklarede Anne Broeng.

Men det svar tilfredsstillede ikke helt publikums spørgelyst.

En »giftig« kultur

Et medlem af det 50 personer store repræsentantskab i Velliv Foreningen, der ejer pensionskassen Velliv, bad således om ordet:

»Hvordan vil I i fremtiden sikre jer, at repræsentantskabet får at vide, hvad der egentlig foregår i vores pensionsselskab, så vi ikke skal læse om det hele i Berlingske?« lød spørgsmålet.

Formand Anne Broeng og topchef Kim Kehlet Johansen kiggede lidt på hinanden.

Så tog førstnævnte ordet.

»Nogle af informationerne i pressen er dybt fortrolige, og dem kan vi ikke give. Nogen har brudt sin tavshedspligt, og det kan vi ikke gøre noget ved. Men det kommer vi ikke til at gøre,« sagde hun.

Det var tilbage i 2022, at Velliv valgte at etablere kapitalfonden CSC, som fik et tilsagn om fem milliarder kroner fra pensionskassen.

Tanken var at skabe en fond, som skulle investere i danske selskaber med grønne løsninger, så man både ville få et højt afkast og bidrage til samfundet.

»Vi kan godt gøre verden til et bedre sted,« fortalte Vellivs daværende investeringsdirektør Anders Stensbøl, som også var formand for CSC, i et interview til Børsen.

Men det blev ingen succes.

Investeringerne i kapitalfonden er allerede nedskrevet med et trecifret millionbeløb, og i sensommeren 2024 slog en intern whistleblower alarm.

Ifølge Berlingskes oplysninger indeholdt henvendelsen en række oplysninger om, hvordan de to direktører i CSC, Carsten Grøhn og Per Skaarup Frederiksen, havde blandet deres private økonomi og interesser sammen med fondens.

Derudover blev kulturen beskrevet som »giftig« og »dybt problematisk«.

Samtidig indeholdt henvendelsen ifølge flere kilder kritik af formand Anders Stensbøl for ikke at reagere tilstrækkeligt på den omfattende kritik af ledelsen.

Ikke længe efter blev netop Anders Stensbøl fyret som investeringsdirektør i Velliv og formand for CSC med øjeblikkelig virkning.

Og allerede dagen efter fratrådte Per Skaarup Frederiksen som direktør i kapitalfonden.

Vellivs vicefinansdirektør, Jacob Vammen, har i Berlingske beklaget sagen, som også er blevet overbragt til Finanstilsynet.

»I dag ved vi, at forholdene i CSC var utilfredsstillende og ikke i overensstemmelse med vores værdier. Det beklager vi over for medarbejderne, ligesom vi beklager, at vi ikke på et tidligere tidspunkt kendte omfanget af udfordringerne,« skrev han i den forbindelse.

Velliv har siden afskediget alle ansatte i CSC, og fondens investeringer vil fremover blive forvaltet af kapitalfonden Polaris.

Formandsopgør udeblev

Torsdag var der også møde i Velliv Foreningens repræsentantskab, og også her spøgte sagen om problemerne i CSC.

På forhånd havde flere af repræsentantskabets 50 medlemmer således – blandt andet over for Berlingske – udtrykt mistillid til formand Peter Gæmelke.

Det skyldtes blandt andet det, at de pågældende medlemmer ikke følte sig ordentligt orienteret om sagen i CSC.

»Der kan ikke være mange pensionskunder, der har den mindste tillid tilbage til ledelsen/bestyrelsen i Velliv Foreningen. Som pensionskunde mener jeg, at det bestemt kalder på en kæmpe oprydning i foreningens ledelse,« havde Otto Herner Fraenkel – et af medlemmerne – blandt andet skrevet på LinkedIn.

Berlingske kender ikke indholdet af drøftelserne på repræsentantskabsmødet i Velliv Foreningen, men sikkert er det imidlertid, at Peter Gæmelke ikke blev væltet.

Tværtimod blev han genvalgt til en ny periode som formand i den magtfulde forening.

Den politiske opmærksomhed på at styrke den danske forsvarsindustri har ikke været større i moderne tider. Og blandt headhuntere og i industrien selv melder man om en eksplosion i interessen hos de største erhvervstalenter for at arbejde med forsvar. 

Der er bare ét væsentligt problem.

Der kan gå op til otte måneder, fra en ny medarbejder har skrevet under på en kontrakt i en dansk forsvarsvirksomhed, til at medarbejderen får lov til at trække i arbejdstøjet.

Problemet er sikkerhedsgodkendelser.

For vil du tage arbejde i forsvarsindustrien, skal Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) eller Politiets Efterretningstjeneste (PET) først sikre sig, at der ikke er noget i din historik eller omgangskreds, der kan så tvivl om dine motiver.

Men det øgede fokus på forsvar og industrien omkring har skabt store flaskehalsproblemer i efterretningstjenesternes afdelinger, der lige nu drukner i anmodninger om sikkerhedsgodkendelser.

Derfor er landets to største erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri, åbne over for, at netop virksomhederne selv kan lette noget af presset hos efterretningstjenesterne.

Hele vejen rundt anerkendes det dog, at det ville være et spektakulært brud med dansk praksis, hvis det private erhvervsliv skal pålægges ansvar for, at spioner eller andre fjendtligt indstillede ikke får job i danske forsvarsvirksomheder som Systematic, Terma eller Weibel Scientific.

Krig er blevet sexy

I februar kunne Finans fortælle, hvordan antallet af anmodninger om sikkerhedsundersøgelser er stukket helt af hos de danske efterretningstjenester.

I 2011 havde PET 5.300 anmodninger om sikkerhedsgodkendelser. I 2024 var det tal steget til 39.700. Det er en stigning på knap 650 procent.

Og der er ikke udsigt til, at presset letter foreløbig. I oktober sidste år pointerede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), hvor vigtigt det er, at Danmark øger sit fokus på forsvarsindustrien.

Med reference til krigen i Ukraine og en indgået aftale mellem NATOs medlemmer om en ny »forsvarsindustriel standard« udtalte han:

»Det kræver, at vi styrker samarbejdet med forsvarsindustrien endnu mere.«

Og det lader til, at det er nemmere end nogensinde at finde dem, der skal indfri de høje ambitioner.

Til Berlingske fortalte både virksomheder og rekrutteringsbureauer i sidste uge, at det ligefrem er blevet »sexy« at arbejde med forsvar – et markant omdømmeskifte for en industri, der i årtier har været placeret i omdømmeskammekrogen med olie- og tobaksindustrien.

Men hvis de nytilkomne hænder må vente månedsvis på noget at rive i, svækker det i markant grad industriens tiltrækningskraft, advarer headhuntere og erhvervsorganisationer.

Et voksende marked

Jakob Scharf var chef for Politiets Efterretningstjeneste fra 2007 til 2013. I dag laver hans virksomhed, Certa Intelligence, alt fra trussels- og risikovurderinger, baggrundsundersøgelser og virksomhedsefterforskninger.

Med en væsentlig indsigt på begge sider af debatten har Berlingske spurgt Scharf om perspektiverne i at lade sikkerhedsgodkendelser blive varetaget af private virksomheder.

I Certa Intelligence har han C25-virksomheder i biksen, for hvilke han blandt andet foretager baggrundstjek af varierende omfang. Han fortæller, at markedet for baggrundstjek er »meget, meget stort og kraftigt voksende«.

Og de baggrundstjek, som C25-virksomhederne efterspørger på kommende medarbejdere, minder i vid udstrækning om dem, som PET og FE foretager:

»Vi går ind og tjekker, om der er oplysninger, der rejser tvivl om, hvorvidt vi kan have tillid til dig. Om der kan rejses tvivl om din dømmekraft og om din loyalitet,« siger Jakob Scharf.

Metoderne bag de baggrundstjek, som Certa Intelligence laver, baserer sig i høj grad på procedurer fra efterretningstjenesterne:

»Der findes jo mange forskellige slags baggrundstjek, men det er klart, at der er nogle af tingene, som vi har tjekket, som efterretningstjenesterne godt ville kunne bruge til en del af det arbejde, de alligevel skal lave.«

Den tidligere PET-chef understreger, at han ikke – i nogen verden – ser for sig, at baggrundstjek af private virksomheder kan eller skal eftersatte efterretningstjenesternes sikkerhedsgodkendelser. Blandt andet fordi virksomhederne ikke har adgang til efterretningstjenesternes egne databaser.

»Alligevel kunne man godt forestille sig en løsning, hvor private virksomheder kunne lave en baggrundsundersøgelse – som mange i forvejen vil have – som så FE og PET kan bruge til at lette deres arbejde,« siger Scharf.

Der skal tænkes ud af boksen

I landets to største erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri, mener man, at det er uacceptabelt og uholdbart, at ventetiderne på sikkerhedsgodkendelser lige nu ser ud, som de gør.

I februar præsenterede Dansk Erhverv deres bud på, hvordan man får ventetiden på sikkerhedsgodkendelser ned under tre måneder. Her er virksomhederne ikke nævnt én eneste gang som en del af løsningen.

Og Thomas Nissen, der er chef for Forsvar og Beredskab i Dansk Erhverv, betoner da også over for Berlingske først, at der aldrig har været tradition i Danmark for, at private virksomheder kunne bidrage på den front.

Men det øgede fokus på at lade dansk erhvervsliv have større indflydelse på Danmarks evne til at forsvare sig selv i bred forstand vil betyde, at langt flere sektorer vil blive omfattet af krav om sikkerhedsgodkendelse, forklarer han.

Derfor kan Dansk Erhverv også sagtens se en løsning for sig, hvor private virksomheder kan hjælpe med at lave baggrundsundersøgelser på personer, der skal behandle information på det laveste klassifikationsniveau.

Håndværkere og deres underleverandører, som skal være med til at istandsætte og bygge kaserner, er et eksempel på nogle af dem, der skal have en sikkerhedsgodkendelse på det laveste klassifikationsniveau. Her vil private sikkerheds- og efterforskningsvirksomheder kunne bidrage.

»Så snart man kommer op på de andre niveauer, vil det kræve opslag i efterretningstjenesternes registre, og der er det mindre sandsynligt, at man ville kunne udlicitere det,« forklarer Thomas Nissen.

Hvorfor er det så usandsynligt, at private virksomheder kan få lov til det?

»Fordi noget af det, som man gerne vil beskytte, er selve informationen om, hvem der har en sikkerhedsgodkendelse. Det kan have værdi for nogle, der vil os det ondt. Så den information skal beskyttes i sig selv.«

Også i Dansk Industri er man åben for at inddrage det private erhvervsliv på flere måder.

Branchedirektør for forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman, referer til Storbritannien og fortæller, at man bør starte med at kigge hen over Nordsøen.

Her har man formået at nedbringe ventetider på sikkerhedsgodkendelser fra et sted, der er værre end det, der ses i Danmark lige nu.

Det har man blandt andet gjort ved at udlicitere en del af grundarbejdet i sikkerhedsgodkendelserne til forsvarsindustriens brancheorganisation, ADS Group Limited, på flere af sikkerhedsgodkendelsernes klassifikationsniveauer.

»Det er jo ikke, fordi vi siger, at der skal slækkes på sikkerheden. Men man er nødt til at finde nogle nye måder at gøre det på,« understreger Finkielman.

»Om der er private virksomheder, der kunne bidrage til at løse den her opgave? Det tror jeg.«

Helt konkret ser Finkielman tre scenarier for sig:

• Ét, hvor muligheden for at hjælpe med sikkerhedsgodkendelsernes »basistrin« sendes i udbud hos de private virksomheder, der i forvejen arbejder med baggrundsundersøgelser.
• Et andet, hvor brancheorganisationen for forsvarsindustrien, altså Dansk Industri, varetager den del af opgaven. Virksomhederne har her mulighed for at betale et givent beløb for, at DI hjælper med at nedbringe behandlingstiden.
• I det tredje scenario får efterretningstjenesterne tilført ressourcer til at ansætte en større portion mennesker: ti, lyder forslaget, »indtil den pukkel er væk«.

Sikkerhed rimer dårligt på økonomiske interesser

Men brancheorganisationens scenarier indeholder flere store minefelter, ser Iben Bjørnsson, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet og ekspert i efterretningsvæsnet.

»Sikkerhedsgodkendelser handler jo – for at blive lidt højttravende – om rigets sikkerhed. Og det, synes jeg, rimer dårligt med økonomiske interesser fra det private erhvervsliv,« forklarer hun.

Hun bemærker, at de oplysninger, som efterretningstjenesterne har adgang til, er dybt personlige og fortrolige oplysninger. Selv hvis kun en del af sikkerhedsgodkendelserne skulle udliciteres, ville hun stadig studse over, hvilke virksomheder der blev godkendt til opgaven.

Adspurgt om hendes tanker om den britiske løsning, hvor brancheorganisationen kunne varetage en del af opgaven, og medlemmer kan betale et gebyr for at fremskynde processen, ryster hun igen på hovedet:

»Der kommer til at ske noget, som jeg tænker er lidt uigennemskueligt. Altså, hvad betyder det konkret? Bliver det så mindre grundigt?«

Konklusionen fra Iben Bjørnsson er klar: Hun synes, at det lyder som en dårlig idé at udlicitere sikkerhedsgodkendelserne.

Berlingske har været i kontakt med Forsvarsministeriet, der ikke vil svare på, om private virksomheder bør være en del af løsningen for de hårdt pressede efterretningstjenester. 

I et skriftligt svar oplyser de dog, at FE løbende forsøger at effektivisere sikkerhedsgodkendelsesprocessen, og at Forsvarsministeriet i 2025 har tilført flere midler til FE og sikkerhedsgodkendelsesområdet. De har imidlertid ikke villet oplyse, hvor mange penge, der er tale om. 

De nuværende omstændigheder er uden fortilfælde.

Det siger Karsten Kildahl, kommerciel direktør i den danske rederigigant Mærsk, om den globale uro med skiftende toldmeldinger fra USA's præsident, Donald Trump.

- Men vi har mange gange tidligere stået i udfordrende situationer, hvor virksomhedernes forsyningskæder blev sat på prøve, siger han i en skriftlig kommentar.

- Og vi er godt rustet til at levere løsninger, der imødekommer behov, virksomhederne står over for.

Donald Trump meddelte onsdag i sidste uge, at en lang række lande ville blive pålagt langt højere told.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Trumps argument for højere toldsatser er, at der ifølge ham er et handelsunderskud med eksempelvis EU. Det skal der rettes op på, mener han.

Intentionen er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Der er i mellemtiden sket det, at Trump har sat sine toldplaner delvist i bero for langt de fleste lande.

Det gælder dog ikke for Kina, der så sent som fredag er kommet med endnu et modsvar på de højere amerikanske toldsatser.

Status er nu, at Kina har hævet tolden på amerikanske varer til 125 procent, mens tolden den anden vej lyder på 145 procent.

Mærsk-direktøren kommer ikke direkte ind på de afledte effekter af den eskalerende toldkrig, som kan ramme det danske rederi.

Flere økonomer har dog påpeget, at selskabet er i skudlinjen, hvis en handelskrig ender ud i en situation, hvor den globale økonomi går tilbage.

I sådan et tilfælde vil der sandsynligvis være færre varer at fragte, og det går ud over transportbranchen.

Ifølge Karsten Kildahl har Mærsk løbende investeret "betydeligt" i selskabets globale netværk af lagre, distributionscentre, havneterminaler, skibe og fragtfly.

- Derfor kan vi i dag tilbyde den ekstra fleksibilitet, som mange efterspørger netop nu.

/ritzau/

Det tyske andelsmejeri DMK Group, som Arla har planer om at fusionere med, har fortsat forretning i Rusland.

Det skriver det svenske medie EFN, lige som også AgriWatch har beskrevet det.

EFN henviser til en liste, som det amerikanske universitet Yale løbende opdaterer. Her fremgår det, at DMK Group har suspenderet alle nye investeringer i Rusland, men fortsætter salg og drift af de nuværende fabrikker.

Arla indstillede selv sin forretning i Rusland i april 2022, kort efter Ruslands invasion af Ukraine.

EFN henviser desuden til det tyske medie RND, som tilbage i marts 2022 skrev, at DMK Group driver to ostefabrikker i Voronezj-regionen i Rusland.

RND skrev dengang, at fabrikkerne udelukkende producerede til det russiske marked, og at mælken kommer fra russisk landbrug.

Dengang lød det fra DMK's kommunikationschef, Oliver Bartelt, at produktionen bidrager til at forsyne den russiske civilbefolkning med basale fødevarer.

Derfor var det DMK's vurdering, at det ikke ville gavne nogen, men derimod skade mange, hvis produktionen blev standset.

Arla ønsker over for EFN ikke at svare på spørgsmål om DMK's drift.

- Arla kan ikke udtale sig på vegne af DMK, så på nuværende tidspunkt henviser vi alle konkrete spørgsmål om deres drift direkte til dem, skriver Arla i en mail til EFN.

DMK Group henviser over for EFN til, at fusionen mellem de to selskaber endnu ikke er gennemført. Hvis fusionen bliver gennemført, skal den nye bestyrelse tage stilling til driften i Rusland, lyder det.

Ritzau har været i kontakt med Arla, der ikke ønsker at svare på, om det danske andelsmejeri kan se sig selv i et fusioneret selskab med aktiv drift i Rusland.

Arla henviser til det svar, der er givet til EFN.

I forbindelse med at Arla valgte at indstille sin forretning i Rusland i marts 2022, sagde topchef Peder Tuborgh, at Arla ikke ønskede at have noget med Rusland at gøre, efter det der skete i Ukraine.

- Vi har afskrevet alt i Rusland. Det var især varelagre. Mine reflekser var helt tydelige fra starten. Vi ville ikke have noget med Rusland at gøre. Vi skulle ud. Og vi er ude nu, helt ude, sagde topchefen til Børsen i maj 2022.

I 2014 indførte Putin et forbud mod import af en række fødevarer fra lande, der havde indført sanktioner mod Rusland, herunder Danmark. Det betød allerede dengang, at Arlas salg i Rusland gik markant tilbage.

/ritzau/

Luftfartsselskabet SAS har i dag en ejerkreds bestående af Air France-KLM, den danske stat, kapitalfonden Castlelake og investeringsselskabet Lind Invest.

I fremtiden vil det dog være logisk for selskabet at søge mod en halvering af parterne. Det siger selskabets topchef, Anko van der Werff, til Finans.

- Jeg skal være meget forsigtig her, fordi det ikke er op til mig at bestemme: Det er op til de nuværende ejere, ikke op til ledelsen, som skal drive SAS.

- Men en logisk og rationel vej vil være, at Air France-KLM får en kontrollerende aktiepost i SAS, siger han og tilføjer, at den danske stat som fortsat medejer vil give mening.

Anko van der Werff forklarer, at han ser en mindre ejerkreds som en del af en større konsolidering af luftfartsbranchen i Europa.

De fire parter overtog ejerskabet af SAS i sommeren 2024, da SAS officielt trådte ud af en proces om konkursbeskyttelse.

Som en del af processen var SAS blevet afnoteret fra børsen tidligere samme måned.

De nye ejere har samlet investeret 1,2 milliarder dollar i SAS, hvilket svarer til godt 8 milliarder kroner.

Kapitalindsprøjtningen faldt på et tørt sted, for på det tidspunkt havde SAS længe kæmpet for overlevelse.

Det gældsplagede selskab søgte om konkursbeskyttelse i USA i midten af 2022 og tog da hul på den såkaldte chapter 11-proces.

To år senere kunne det så byde de nyere ejere velkommen, og med dem fulgte også en ny bestyrelse.

De sorte skyer er ikke helt forsvundet, siger hollandske Anko van der Werff til Berlingske. Faktisk er de blevet lidt flere med de skiftende toldmeldinger fra amerikansk side.

- Det er åbenlyst ikke godt, og usikkerheden i erhvervslivet er naturligvis stor i øjeblikket, siger han til avisen.

Han understreger dog samtidig, at SAS løbende holder godt øje med, hvad der sker på den anden side af Atlanten, og at passagererne endnu ikke er begyndt at aflyse deres rejser i et omfang, som selskabet "for alvor kan aflæse i tallene".

/ritzau/

Det danske C25-aktieindeks lagde egentlig fint fra start efter børsåbningen fredag med en stigning på godt en procent.

Men efter et nyt kinesisk modsvar på forhøjede toldsatser fra amerikansk side har indekset taget et slag og ligger lidt før klokken 10.30 til et fald på 0,4 procent.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset.

Det er indtil videre Ørsted og Novo Nordisk, som har fået den bedste start på dagen med stigninger på op til 3,5 procent.

De globale aktiemarkeder - og dermed også det danske - har den seneste uge oplevet udsving i kurserne, som ikke er set i mange år.

Udsvingene har været et resultat af de skiftende meldinger om forhøjede toldsatser fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det har - sammen med USA's eskalerende handelskrig med Kina - fået frygten for en recession til at stige, og det fik i første omgang drevet kurserne langt ned.

I løbet af ugen har det danske C25-indeks været nede i et niveau, som ikke er set lavere siden 2020.

Onsdag aften dansk tid lød det så fra Trump, at han satte sine toldplaner delvist i bero i 90 dage, og det skabte altså en sådan lettelse på markederne, at den amerikanske fondsbørs i Wall Street i New York endte med de højeste stigninger siden 2008.

En lang række toneangivende aktier, herunder Tesla, Apple og Nvidia, steg med tocifrede procentsatser.

Herhjemme kom effekten torsdag tydeligt til syne, da hele 23 ud af 25 selskaber i C25-indekset startede i en såkaldt forlænget åbningsauktion på grund af ekstraordinær handelsaktivitet.

Det danske indeks lagde torsdag ud med en samlet stigning på 12,7 procent, men i løbet af dagen tabte det en del af pusten og endte altså 4,6 procent højere end dagen før.

Flere økonomer har den seneste uge udtalt, at de forventer vedvarende udsving den kommende tid.

/ritzau/

I 2024 har det fusionerede selskab Vipps MobilePay øget sin omsætning og mindsket sit underskud. Men selskabet taber stadig penge.

Sidste år lød underskuddet på 880 millioner norske kroner, svarende til cirka 542 millioner danske kroner.

Det viser Vipps MobilePays årsregnskab.

I 2023 lød underskuddet på omkring en milliard kroner. De to år er dog ikke helt sammenlignelige, da MobilePay først blev integreret i Vipps i maj 2023.

Det fusionerede selskab består af brandet Vipps i Norge og Sverige og MobilePay i Danmark og Finland.

Ved udgangen af 2024 havde selskabet over 12 millioner brugere i de fire lande. I løbet af året foretog brugerne over 1,35 milliarder transaktioner.

I Danmark har MobilePay nu over 4,6 millioner brugere, hvoraf omkring 82 procent er aktive hver måned.

I gennemsnit lavede en dansk bruger 123 overførsler gennem MobilePay i 2024.

Den samlede omsætning i selskabet lød i 2024 på 1,7 milliarder norske kroner, svarende til lidt mere end 1 milliard danske kroner.

Det er en stigning på godt 30 procent sammenlignet med 2023. Hvis de to selskaber begge havde indgået i regnskabet i hele 2023, er der dog blot tale om en stigning på cirka 9 procent.

I en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet fremhæver selskabet, at det i løbet af året er kommet i mål med sammenlægningen, har forsimplet organisationen og lanceret et alternativ til Apples digitale pung, Apple Pay.

EU-Kommissionen har krævet, at Apple skal gøre det muligt at bruge andre former for kontaktløs betaling end Apple Pay, hvis man har en iPhone. Det er Apple gået med til efter en årelang strid om betaling via iPhones.

I december lancerede Vipps MobilePay så sin løsning til kontaktløs betaling til Apple- og Android-telefoner i Norge. Efter fem måneder har Vipps MobilePays digitale tegnebog fået en million brugere.

- Nu handler det hele om at blive den bedste og mest simple tegnebog at bruge, siger topchefen i Vipps MobilePay i pressemeddelelsen.

- Vi sigter efter at vinde den konkurrence ved fortsat at simplificere betalinger og ved virkelig at være nordiske ved at sætte vores kunder først, være lokale, tilgængelige og transparente, lyder det videre.

Selskabet oplyser desuden, at internationale kort vil kunne tilføjes til Vipps-tegnebogen, og at løsningen vil blive lanceret i Danmark inden sommer.

Det er endnu ikke oplyst, hvornår løsningen vil blive lanceret i Finland og Sverige.

/ritzau/

Det er noget af det mest prestigefyldte i luftfartsselskaberne.

Langdistanceruterne – de fashionable forbindelser mellem kontinenter. Dem, som piloterne drømmer om at flyve, og som passagererne betaler masser af penge for.

Men det er blevet et meget vanskeligt forretningsområde for det skandinaviske luftfartsselskab SAS. For både Trumps toldtrusler, krigen i Ukraine og den globale usikkerhed har skabt masser af udfordringer for det engang så lukrative forretningsområde.

Det fortæller Anko van der Werff, topchef i SAS, i et interview, hvor han også åbner for, hvorfor selskabet var tvunget til at forlade Star Alliance – det luftfartssamarbejde, som SAS selv var medstifter af for 27 år siden.

Anko van der Werff taler med Berlingske, efter at SAS har forladt den flere år lange og omfattende konkursproces chapter 11. Den engang store gæld er nu næsten væk, og i stedet står den hollandske topchef i spidsen for et anderledes levedygtigt selskab, der har fået ny kapital og andre ejere.

Men SAS har nye udfordringer. For eksempel har amerikanske toldsatser fået aktiemarkederne til at styrte op og ned og skabt usikkerhed om den globale økonomi.

»Det er åbenlyst ikke godt, og usikkerheden i erhvervslivet er naturligvis stor i øjeblikket,« siger Anko van der Werff.

Holder tæt øje med USA

Han siger, at SAS nøje overvåger situationen i USA, men at handelskrigen endnu ikke har fået passagererne til at aflyse rejser til landet i et omfang, som SAS for alvor kan aflæse i tallene. Selskabet fastholder derfor blandt andet planerne om en ny rute til Seattle senere på året.

»Vi er i gang med at opbygge vores relationer i USA, og det ser fortsat godt ud, selvom usikkerheden naturligvis ikke må vare for længe,« siger Anko van der Werff.

I efteråret 2023 fik selskabet nye ejere. Kapitalfonden Castlelake, erhvervsmanden Henrik Lind og den danske stat var blandt dem, der kom ind med kapital. Men måske vigtigst købte den franske-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM sig også ind i ejerkredsen.

Med dem fulgte også et skift til en ny flyalliance. De er vigtige for luftfartsselskaberne og er skabt for at gøre det nemmere for passagererne at rejse rundt i verden, blandt andet gennem de såkaldte codeshare-aftaler, hvor luftfartsselskaberne har aftalt at sælge hinandens billetter.

For SAS betød det et farvel til Star Alliance og et nyt medlemskab i SkyTeam, hvor Air France-KLM og amerikanske Delta er blandt de dominerende aktører.

Delta har andre hubs i USA end dem, Star Alliances United Airlines benyttede. Det kan derfor også betyde andre destinationer i USA på længere sigt, men det er endnu for tidligt at sige noget om.

Til gengæld vil Anko van der Werff gerne tale om en anden stor udfordring for langdistancetrafikken fra Europa. De europæiske luftfartsselskaber har nemlig været stærkt hæmmede på forbindelserne til Asien, siden krigen mellem Rusland og Ukraine begyndte for godt tre år siden.

Tvunget syd om Rusland

Den betød, at luftrummet over Rusland lukkede for dem, men ikke for de kinesiske konkurrenter. Det er en situation, der er helt urimelig, mener SAS-chefen.

»Det er tåbeligt og en fuldstændig forvridning af markedet,« siger Anko van der Werff.

SAS og de øvrige europæiske luftfartsselskaber er tvunget til at flyve syd om Rusland og i enkelte tilfælde over Nordpolen for at nå byerne i Asien. Det forlænger flyveturen med op til fem timer og forsinker ikke bare passagererne, men gør det også dyrere for dem.

Han er særligt forundret over, at nogle europæiske lufthavne bliver ved med at forsøge at tiltrække kinesiske luftfartsselskaber til netop deres lufthavn. Det bliver der i nogle tilfælde brugt statslige penge på.

»Som europæisk skatteyder og ikke som europæisk forretningsmand forstår jeg det ikke. Jeg forstår det ærligt talt ikke. For hvis vi har lært noget af Mario Draghi-rapporten, så er det, at Europa skal tage sig af sin egen konkurrenceevne,« siger Anko van der Werff.

Mario Draghi, den tidligere italienske premierminister og ECB-chef, skrev i september sidste år en rapport, hvor han advarede om, at EU er ved at slå sin egen konkurrenceevne ihjel.

Umuligt at konkurrere

Anko van der Werff siger, at SAS nu er nede på omkring otte flyvninger om ugen til Asien mod flere end 30 før coronapandemien og krigen i Ukraine.

»Det er svært at bygge noget op om langdistanceruterne, når vi ikke kan flyve over Rusland, samtidig med de ting, der sker i USA. Under de her omstændigheder er det umuligt at konkurrere,« siger Anko van der Werff.

Han håber på, at amerikanerne vender tilbage og begynder at kunne se værdien af frihandel og en globaliseret økonomi. Men indtil videre bliver SAS nødt til at kigge på andre dele af verden, hvor de store langtrækkende fly kan sættes ind.

»Har vi ikke Asien eller USA, kan mulighederne ligge i Indien, Afrika eller i Sydamerika. Og så kigger vi også på, om vi kan stille mere op på ruterne til Canada,« siger SAS-chefen.

På de kortere forbindelser går det nemmere for SAS. Vinteren er forløbet bedre end planlagt, fortæller den hollandske flychef.

Han forventer, at SAS vil åbne 25 nye ruter til europæiske byer i løbet af 2025. Det drejer sig blandt andet om Bukarest, Budapest og Madrid.

Bedre med ny alliance

Ifølge Anko van der Werff skaber den nye luftfartsalliance med Skyteam nye muligheder. De nye partnere er ifølge SAS-chefen langt mere interesserede i at få integreret SAS ind i et dybere samarbejde end det, som de store aktører i Star Alliance var. Her løb SAS nærmest mod en mur, når man forhørte sig hos Lufthansa og United Airlines, som er de dominerende aktører her.

»Star Alliance var til en vis grad et problem for os, fordi det ikke var muligt at få et dybere forhold til United Airlines og Lufthansa, og det var virkelig problematisk for os,« siger Anko van der Werff.

Air France har blandt andet tidligere sagt til Berlingske, at selskabet på sigt er interesseret i at købe flere end de knap 20 procent af aktierne, som franskmændene lige nu ejer af det skandinaviske luftfartsselskab. Det kan betyde, at SAS bliver en del af koncernen på samme måde, som hollandske KLM er.

»Over tid vil det være mest logisk og rationelt, hvis SAS slutter sig til det joint venture, som Air France og KLM har skabt. Jeg har altid haft en fast overbevisning om, at det er fremtiden for mellemstore luftfartsselskaber som SAS. Men i sidste ende er det ejerne, der skal træffe den beslutning, siger Anko van der Werff.

Han er sikker på, at skandinaverne i den situation fortsat vil kunne se SAS-logoet på flyene.

»SAS-logoet er det smukkeste i verden. Det er klassisk og står på en lang arv. Med otte millioner Eurobonus-medlemmer vil det være kapitalødelæggende, hvis man kom med et helt nyt brand,« siger Anko van der Werff.

Håber på flere fusioner

Han er ret sikker på, at den europæiske luftfartsbranche vil se flere fusioner på samme måde som dem, de amerikanske konkurrenter oplevede i 2010erne. Her var mange selskaber i USA presset af eftervirkningerne fra 11. september-angrebene og siden finanskrisen. Det førte siden til striber af fusioner blandt de amerikanske luftfartsselskaber.

Anko van der Werff mener, at den europæiske industri greb coronapandemien forkert an. Her blev striber af luftfartsselskaber reddet af staterne i Europa.

»Man skulle have fået rationaliseret markedet, fået ny kapital ind fra private investorer, kapitalfonde eller andre. Men i stedet gik alle til deres egen regering for at få penge og blev reddet. Det er selvfølgelig nemt at sige i dag, men jeg tror, at det var den forkerte beslutning,« siger Anko van der Werff.

50-årige Anko van der Werff blev i 2021 den første ikke-skandinav, der blev udpeget til topchef for luftfartsselskabet, der dengang skrantede. Siden har han blandt andet lanceret den omfattende spareplan SAS Forward, været gennem et stort opgør med selskabets piloter og trukket SAS gennem chapter 11-konkursprocessen i USA.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-overblik oven på en hæsblæsende nyhedsuge.

I dag runder vi blandt andet:

• Gigantisk handel i den internationale modeverden.
• Ægteskabelige relationer mellem dansk og amerikansk økonomi.

• De repræsenterer flere hundrede vrede investorers milliardkrav mod Danske Bank: Nye afsløringer »styrker vores sag«.

• Danske virksomheder søger hjem i Europas favn i en urolig verden – fordele skal dog følge med.

Men vi begynder med det danske aktiemarked.

God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Du kan ikke nødvendigvis have ro i maven, bare fordi torsdag blev en festdag på det danske aktiemarked

Man har været på noget af en rutsjebanetur den seneste uge, hvis man har nogle af sine penge investeret i aktier.

Torsdag lukkede det danske C25-indeks med en historisk stigning på 4,6 procent, men det er kun en uge siden, at det samme indeks var tæt på den modsatte rekord: Da lukkede markedet med et fald på 6,2 procent.

Og i det stormvejr, som Trumps handelskrig skaber på aktiemarkedet, siger Sampensions investeringsdirektør, Henrik Olejasz Larsen, til Berlingske, at man som investor skal indstille sig på, at den »voldsomme rutsjebanetur ikke slutter foreløbig«.

Også aktieanalysechefen i Sydbank, Jacob Pedersen, holder på sine forventninger om, at en dublet af dagen i går kommer til at udspille sig i dag. Omvendt forventer han heller ikke, at aktierne falder meget tilbage igen. 

»Det er ikke sådan, at der er lagt op til et blodbad i Europa i dag,« siger Jacob Pedersen til TV 2. 

Formarkedet for det brede europæiske Stoxx600-indeks forudsiger dog her til morgen, at markedet åbner med en lille stigning på 0,3 procent, ifølge Euroinvestor. 

Men tre fyrtårne kan fredag blive udslagsgivende for, om det bliver et knald eller fald på aktiemarkedet.

Tre amerikanske storbanker skyder regnskabssæsonen i gang i dag, og særlige nedslagspunkter kan også skabe genlyd på finansmarkederne i Danmark.

Det skriver vi om

1. De repræsenterer flere hundrede vrede investorers milliardkrav mod Danske Bank: Nye afsløringer »styrker vores sag«

Efterskælvet fra hvidvasksagen i Danske Bank er langtfra overstået, og milliardstore erstatningssager mod banken står stærkere efter nye afsløringer i Berlingske. Det siger to advokater, der repræsenterer flere hundrede vrede investorer. Banken afviser, at der er noget at komme efter. Læs historien her.

2. Virksomhedsejer har blokeret sit it-system: Vil ikke risikere at stå med en amerikansk toldregning

Virksomhedsejer Niels Pedersen, som Berlingske første gang talte med for en uge siden, ser de 90 dages pusterum i toldkrigen som positivt. Men usikkerheden er intakt og udvidet med nye bekymringer på grund af den eskalerende toldkrig mellem USA og Kina. Læs historien her.

Det bør du også læse

Thomas Bernt: »Frygten er tilbage for fuld styrke«

De amerikanske aktiemarkeder åbnede med store fald. Lettelsen er væk, siger Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Gigantisk handel i den internationale modeverden

Italienske Prada køber italienske Versace i en handel på 1,4 milliarder dollar, svarende til 94,4 milliarder kroner. Det skriver DR blandt andre. Der har længe gået rygter om, at en handel skulle være på vej, og ifølge anonyme kilder tæt på handlen skal den have været ved at kollapse som følge af den store tumult på markederne i øjeblikket. 

2. Ægteskabelige relationer mellem dansk og amerikansk økonomi

Danske investorer har aktier og værdipapirer i det amerikanske marked, så det svarer til, at hver dansker har 340.000 kroner investeret i det store land på den anden side af Atlanten. Børsen har lavet fire nedslag, der viser, hvor sammenvævet den danske og amerikanske økonomi er. Her slås der ned på det enorme eksportmarked, som USA udgør for Danmark, generelle investeringer i USA og der mange amerikanere, der er på lønningslisterne i danske virksomheder. Det fremgår, at danske virksomheder har ansatte i 43 ud af 50 delstater. 

3. Danske virksomheder søger hjem i Europas favn i en urolig verden – fordele skal dog følge med

En ny måling fra Dansk Industri viser, at et stort flertal af danske virksomheder enten fastholder eller øger deres planer om tilstedeværelse i Europa.

Det skriver Finans, der har talt med nogle af dem. De forklarer, at især uroen omkring Donald Trump har fået dem til at søge hjem i Europas trygge favn, men betoner også deres ønsker om, at det skal blive rentabelt og tillokkende for flere virksomheder at lægge deres investeringer i Europa. Ønskerne handler om tempo, enkelhed, investeringer og finansiering.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

• Dow Jones: -2,5 procent
• S&P 500: -3,46 procent
• Nasdaq: -4,31 procent

Asien – indeks fredag kl. 07:37:

• Japan Nikkei: -3,57 procent
• Hongkong Hang Seng: +0,91 procent
• Kina CSI Shanghai: +0,57 procent

Tak fordi du læste med!