Der var en elefant med i rummet, da pensionskæmpen Velliv torsdag eftermiddag afholdt sin årlige generalforsamling på Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Formand Anne Broeng valgte dog hurtigt at trække den frem i lyset.

»I efteråret 2024 blev vi i ledelsen opmærksom på nogle forhold, som ikke stemmer overens med Vellivs værdier,« indledte hun sin tale.

På den store skærm bagved hende kunne det fremmødte publikum se udklip fra flere avisartikler, der handler om Vellivs kapitalfond Core Sustainability Capital (CSC).

Projektet har – som beskrevet i Berlingske – været en kæmpe fiasko:

Investeringerne i CSC er nedskrevet med 130 millioner kroner, og flere topfolk er blevet fyret, efter at en whistleblower har slået alarm om kritisable forhold.

Herunder at direktørerne i CSC har hyret deres hustruer og i øvrigt blandet deres egen private økonomi sammen med fondens.

»Vi handlede hurtigt på informationerne og afskedigede både ledelsen og formanden i CSC,« forklarede Anne Broeng.

Men det svar tilfredsstillede ikke helt publikums spørgelyst.

En »giftig« kultur

Et medlem af det 50 personer store repræsentantskab i Velliv Foreningen, der ejer pensionskassen Velliv, bad således om ordet:

»Hvordan vil I i fremtiden sikre jer, at repræsentantskabet får at vide, hvad der egentlig foregår i vores pensionsselskab, så vi ikke skal læse om det hele i Berlingske?« lød spørgsmålet.

Formand Anne Broeng og topchef Kim Kehlet Johansen kiggede lidt på hinanden.

Så tog førstnævnte ordet.

»Nogle af informationerne i pressen er dybt fortrolige, og dem kan vi ikke give. Nogen har brudt sin tavshedspligt, og det kan vi ikke gøre noget ved. Men det kommer vi ikke til at gøre,« sagde hun.

Det var tilbage i 2022, at Velliv valgte at etablerede kapitalfonden CSC, som fik et tilsagn om fem milliarder kroner fra pensionskassen.

Tanken var at skabe en fond, som skulle investere i danske selskaber med grønne løsninger, så man både ville få et højt afkast og bidrage til samfundet.

»Vi kan godt gøre verden til et bedre sted,« fortalte Vellivs daværende investeringsdirektør, Anders Stensbøl, som også var formand for CSC, i et interview til Børsen.

Men det blev ingen succes.

Investeringerne i kapitalfonden er allerede nedskrevet med et trecifret millionbeløb, og i sensommeren 2024 slog en intern whistleblower alarm.

Ifølge Berlingskes oplysninger indeholdt henvendelsen en række oplysninger om, hvordan de to direktører i CSC, Carsten Grøhn og Per Skaarup Frederiksen, havde blandet deres private økonomi og interesser sammen med fondens.

Derudover blev kulturen beskrevet som »giftig« og »dybt problematisk«.

Samtidig indeholdt henvendelsen ifølge flere kilder kritik af formand Anders Stensbøl for ikke at reagere tilstrækkeligt på den omfattende kritik af ledelsen.

Ikke længe efter blev netop Anders Stensbøl fyret som investeringsdirektør i Velliv og formand for CSC med øjeblikkelig virkning.

Og allerede dagen efter fratrådte Per Skaarup Frederiksen som direktør i kapitalfonden.

Vellivs vicefinansdirektør, Jacob Vammen, har i Berlingske beklaget sagen, som også er blevet overbragt til Finanstilsynet.

»I dag ved vi, at forholdene i CSC var utilfredsstillende og ikke i overensstemmelse med vores værdier. Det beklager vi over for medarbejderne, ligesom vi beklager, at vi ikke på et tidligere tidspunkt kendte omfanget af udfordringerne,« skrev han i den forbindelse.

Velliv har siden afskediget alle ansatte i CSC, og fondens investeringer vil fremover blive forvaltet af kapitalfonden Polaris.

Formandsopgør udeblev

Torsdag var der også møde i Velliv Foreningens repræsentantskab, og også her spøgte sagen om problemerne i CSC.

På forhånd havde flere af repræsentantskabets 50 medlemmer således – blandt andet overfor Berlingske – udtrykt mistillid til formand Peter Gæmelke.

Det skyldtes blandt andet det, at de pågældende medlemmer ikke følte sig ordentligt orienteret om sagen i CSC.

»Der kan ikke være mange pensionskunder, der har den mindste tillid tilbage til ledelsen/bestyrelsen i Velliv Foreningen. Som pensionskunde mener jeg, at det bestemt kalder på en kæmpe oprydning i foreningens ledelse,« havde Otto Herner Fraenkel – et af medlemmerne – blandt andet skrevet på LinkedIn.

Berlingske kender ikke indholdet af drøftelserne på repræsentantskabsmødet i Velliv Foreningen, men sikkert er det imidlertid, at Peter Gæmelke ikke blev væltet.

Tværtimod blev han genvalgt til en ny periode som formand i den magtfulde forening.

Det er noget af det mest prestigefyldte i luftfartsselskaberne.

Langdistanceruterne – de fashionable forbindelser mellem kontinenter. Dem, som piloterne drømmer om at flyve, og som passagererne betaler masser af penge for.

Men det er blevet et meget vanskeligt forretningsområde for det skandinaviske luftfartsselskab SAS. For både Trumps toldtrusler, krigen i Ukraine og den globale usikkerhed har skabt masser af udfordringer for det engang så lukrative forretningsområde.

Det fortæller Anko van der Werff, topchef i SAS, i et interview, hvor han også åbner for, hvorfor selskabet var tvunget til at forlade Star Alliance – det luftfartssamarbejde, som SAS selv var medstifter af for 27 år siden.

Anko van der Werff taler med Berlingske, efter at SAS har forladt den flere år lange og omfattende konkursproces chapter 11. Den engang store gæld er nu næsten væk, og i stedet står den hollandske topchef i spidsen for et anderledes levedygtigt selskab, der har fået ny kapital og andre ejere.

Men SAS har nye udfordringer. For eksempel har amerikanske toldsatser fået aktiemarkederne til at styrte op og ned og skabt usikkerhed om den globale økonomi.

»Det er åbenlyst ikke godt, og usikkerheden i erhvervslivet er naturligvis stor i øjeblikket,« siger Anko van der Werff.

Holder tæt øje med USA

Han siger, at SAS nøje overvåger situationen i USA, men at handelskrigen endnu ikke har fået passagererne til at aflyse rejser til landet i et omfang, som SAS for alvor kan aflæse i tallene. Selskabet fastholder derfor blandt andet planerne om en ny rute til Seattle senere på året.

»Vi er i gang med at opbygge vores relationer i USA, og det ser fortsat godt ud, selvom usikkerheden naturligvis ikke må vare for længe,« siger Anko van der Werff.

I efteråret 2023 fik selskabet nye ejere. Kapitalfonden Castlelake, erhvervsmanden Henrik Lind og den danske stat var blandt dem, der kom ind med kapital. Men måske vigtigst købte den franske-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM sig også ind i ejerkredsen.

Med dem fulgte også et skift til en ny flyalliance. De er vigtige for luftfartsselskaberne og er skabt for at gøre det nemmere for passagererne at rejse rundt i verden, blandt andet gennem de såkaldte codeshare-aftaler, hvor luftfartsselskaberne har aftalt at sælge hinandens billetter.

For SAS betød det et farvel til Star Alliance og et nyt medlemskab i SkyTeam, hvor Air France-KLM og amerikanske Delta er blandt de dominerende aktører.

Delta har andre hubs i USA end dem, Star Alliances United Airlines benyttede. Det kan derfor også betyde andre destinationer i USA på længere sigt, men det er endnu for tidligt at sige noget om.

Til gengæld vil Anko van der Werff gerne tale om en anden stor udfordring for langdistancetrafikken fra Europa. De europæiske luftfartsselskaber har nemlig været stærkt hæmmede på forbindelserne til Asien, siden krigen mellem Rusland og Ukraine begyndte for godt tre år siden.

Tvunget syd om Rusland

Den betød, at luftrummet over Rusland lukkede for dem, men ikke for de kinesiske konkurrenter. Det er en situation, der er helt urimelig, mener SAS-chefen.

»Det er tåbeligt og en fuldstændig forvridning af markedet,« siger Anko van der Werff.

SAS og de øvrige europæiske luftfartsselskaber er tvunget til at flyve syd om Rusland og i enkelte tilfælde over Nordpolen for at nå byerne i Asien. Det forlænger flyveturen med op til fem timer og forsinker ikke bare passagererne, men gør det også dyrere for dem.

Han er særligt forundret over, at nogle europæiske lufthavne bliver ved med at forsøge at tiltrække kinesiske luftfartsselskaber til netop deres lufthavn. Det bliver der i nogle tilfælde brugt statslige penge på.

»Som europæisk skatteyder og ikke som europæisk forretningsmand forstår jeg det ikke. Jeg forstår det ærligt talt ikke. For hvis vi har lært noget af Mario Draghi-rapporten, så er det, at Europa skal tage sig af sin egen konkurrenceevne,« siger Anko van der Werff.

Mario Draghi, den tidligere italienske premierminister og ECB-chef, skrev i september sidste år en rapport, hvor han advarede om, at EU er ved at slå sin egen konkurrenceevne ihjel.

Umuligt at konkurrere

Anko van der Werff siger, at SAS nu er nede på omkring otte flyvninger om ugen til Asien mod flere end 30 før coronapandemien og krigen i Ukraine.

»Det er svært at bygge noget op om langdistanceruterne, når vi ikke kan flyve over Rusland, samtidig med de ting, der sker i USA. Under de her omstændigheder er det umuligt at konkurrere,« siger Anko van der Werff.

Han håber på, at amerikanerne vender tilbage og begynder at kunne se værdien af frihandel og en globaliseret økonomi. Men indtil videre bliver SAS nødt til at kigge på andre dele af verden, hvor de store langtrækkende fly kan sættes ind.

»Har vi ikke Asien eller USA, kan mulighederne ligge i Indien, Afrika eller i Sydamerika. Og så kigger vi også på, om vi kan stille mere op på ruterne til Canada,« siger SAS-chefen.

På de kortere forbindelser går det nemmere for SAS. Vinteren er forløbet bedre end planlagt, fortæller den hollandske flychef.

Han forventer, at SAS vil åbne 25 nye ruter til europæiske byer i løbet af 2025. Det drejer sig blandt andet om Bukarest, Budapest og Madrid.

Bedre med ny alliance

Ifølge Anko van der Werff skaber den nye luftfartsalliance med Skyteam nye muligheder. De nye partnere er ifølge SAS-chefen langt mere interesserede i at få integreret SAS ind i et dybere samarbejde end det, som de store aktører i Star Alliance var. Her løb SAS nærmest mod en mur, når man forhørte sig hos Lufthansa og United Airlines, som er de dominerende aktører her.

»Star Alliance var til en vis grad et problem for os, fordi det ikke var muligt at få et dybere forhold til United Airlines og Lufthansa, og det var virkelig problematisk for os,« siger Anko van der Werff.

Air France har blandt andet tidligere sagt til Berlingske, at selskabet på sigt er interesseret i at købe flere end de knap 20 procent af aktierne, som franskmændene lige nu ejer af det skandinaviske luftfartsselskab. Det kan betyde, at SAS bliver en del af koncernen på samme måde, som hollandske KLM er.

»Over tid vil det være mest logisk og rationelt, hvis SAS slutter sig til det joint venture, som Air France og KLM har skabt. Jeg har altid haft en fast overbevisning om, at det er fremtiden for mellemstore luftfartsselskaber som SAS. Men i sidste ende er det ejerne, der skal træffe den beslutning, siger Anko van der Werff.

Han er sikker på, at skandinaverne i den situation fortsat vil kunne se SAS-logoet på flyene.

»SAS-logoet er det smukkeste i verden. Det er klassisk og står på en lang arv. Med otte millioner Eurobonus-medlemmer vil det være kapitalødelæggende, hvis man kom med et helt nyt brand,« siger Anko van der Werff.

Håber på flere fusioner

Han er ret sikker på, at den europæiske luftfartsbranche vil se flere fusioner på samme måde som dem, de amerikanske konkurrenter oplevede i 2010erne. Her var mange selskaber i USA presset af eftervirkningerne fra 11. september-angrebene og siden finanskrisen. Det førte siden til striber af fusioner blandt de amerikanske luftfartsselskaber.

Anko van der Werff mener, at den europæiske industri greb coronapandemien forkert an. Her blev striber af luftfartsselskaber reddet af staterne i Europa.

»Man skulle have fået rationaliseret markedet, fået ny kapital ind fra private investorer, kapitalfonde eller andre. Men i stedet gik alle til deres egen regering for at få penge og blev reddet. Det er selvfølgelig nemt at sige i dag, men jeg tror, at det var den forkerte beslutning,« siger Anko van der Werff.

50-årige Anko van der Werff blev i 2021 den første ikke-skandinav, der blev udpeget til topchef for luftfartsselskabet, der dengang skrantede. Siden har han blandt andet lanceret den omfattende spareplan SAS Forward, været gennem et stort opgør med selskabets piloter og trukket SAS gennem chapter 11-konkursprocessen i USA.

Niels Pedersen, stifter og chef for it-hardwarevirksomheden Blue Line i Søften nord for Aarhus, har taget et skridt, der umiddelbart virker lille og ubetydeligt, men som siger alt om den situation, han og millioner af ledere i virksomheder med eksport til USA befinder sig i.

Han har nemlig valgt helt at lukke ned for, at hans virksomhed kan komme i en situation, hvor den kommer til at hænge på amerikansk told.

»Vi har simpelthen blokeret vores ERP-system, så ingen ved et uheld kan komme til at vælge, at vi betaler for told på varer til amerikanske kunder,« fortæller Niels Pedersen.

Det er snart 40 år siden, at Niels Pedersen stiftede Blue Line, der har specialiseret sig i at levere it-udstyr som skærme og computere til de industrier, som har brug for helt sterile produktionsmiljøer.

Siden er virksomheden to gange blevet nomineret som årets gazelle, og han har vundet Udenrigsministeriets Vitus-pris for sin evne til at omsætte ideer til konkrete internationale resultater. De seneste fem år har han ekspanderet i USA og etableret datterselskab derovre ved årsskiftet.

Berlingske talte første gang med ham for en uge siden, da USAs præsident, Donald Trump, netop havde indledt sit toldangreb på hele verden, og talte med ham igen dagen efter, at samme Donald Trump havde sat toldkrigen delvist på pause med alle andre end Kina.

Donald Trump har valgt at sætte den told på ti procent, som skulle lægges oven i en generel told på ti procent, på pause i 90 dage, mens forhandlinger om den ekstra told pågår.

Det er isoleret set glædeligt, understreger Niels Pedersen.

»Vi står i en mere positiv situation i dag, end vi gjorde tirsdag morgen. Det er klart, at det er nemmere for os at sluge 10 procent told end 20 procent – eller måske mere end 20 procent, hvis det var kommet til en eskalering. Det giver lidt ro til at få de leverancer, vi allerede har ordre på, igennem, og vi får også mulighed for at gennemføre flere ordrer, som vi kan levere inden for de 90 dage,« siger Niels Pedersen.

»Det er også positivt, at der ser ud til at være skabt et forhandlingsvindue,« tilføjer han.

Nærmest livsfarligt

Men det ændrer alt sammen ikke på, at usikkerheden fortsat er ekstremt stor. For hvad nu hvis Donald Trump pludselig ændrer holdning, eller forhandlingerne bryder sammen – måske endda inden de 90 dage er gået?

»Vi kan ikke være sikre på noget, så vi kan ikke planlægge efter det, og kunderne kan ikke være sikre på prisen,« siger Niels Pedersen.

Da Berlingske talte med Niels Pedersen for en uge siden, var han i store overvejelser om, hvor stor en del af toldregningen hans kunder mon ville være villige til at betale. De overvejelser er slut.

»Spørgsmålet var, om vi skulle æde noget af regningen. Ville vi tage risikoen? Det har vi besluttet, at det vil vi ikke. Vi vil ikke tage toldrisikoen. Der findes en leveringsbetingelse, der hedder DDP, Delivered Duty Paid. Hvis vi leverer med den betingelse, så hænger vi til enhver tid på den gældende toldsats i landet. Det tør vi ikke,« siger Niels Pedersen.

Det er da heller ikke en leveringsmetode, som Blue Line plejer at have. Men nu er der lukket helt for muligheden. Bogstavelig talt. For det er her, at blokeringen af ERP-systemet kommer ind i billedet.

»Det er jo nærmest livsfarligt for virksomheden, hvis vi kom til at vælge DDP ved et uheld, for hvad nu hvis tolden stiger til 40 procent? Så taber vi jo 40 procent af omsætningen,« siger Niels Pedersen.

Derfor må Blue Lines amerikanske kunder fortsat selv betale hele tolden i USA for at få varen udleveret. Det kan blive dyrt, når vi taler om millionordrer som dem, Blue Line leverer.

»Vi er stadig i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at flytte ordrerne over til vores amerikanske datterselskab. For vi kan overføre varer til datterselskabet til en lavere pris og på den måde mindske tolden,« siger Niels Pedersen.

Trumps Kina-fokus giver nye bekymringer

Nu kunne man tro, at Niels Pedersen kunne koncentrere sig om at få nedbragt toldudgifterne på sine varer til USA. Men samtidig med at Donald Trump har løftet foden fra toldspeederen over for store dele af verden, har han sat fuld turbo på handelskrigen med Kina.

Torsdag eftermiddag var varer, der importeres fra Kina, pålagt told på i alt 125 procent, mens Kina har lagt 84 procent told på varer importeret fra USA. I aftes varslede USA dog en samlet told på 145 procent.

Nu frygter Niels Pedersen, at hans eksport til USA også bliver ramt af det isnende kolde forhold mellem Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping.

»Det næste spørgsmål bliver, hvordan de amerikanske myndigheder fortolker varens oprindelse og tilblivelse, når den går ind i landet,« siger Niels Pedersen.

Han er nemlig af sin rådgiver – et af de store internationale rådgivningsfirmaer – blevet gjort opmærksom på, at der kan komme nye krav til oplysninger om, hvor komponenter i produktet kommer fra, og hvor de er blevet produceret.

I dag er Blue Lines it-udstyr komplekst og kan bestå af komponenter fra underleverandører i for eksempel både Kina, Taiwan og Sydkorea, mens noget af montagen måske sker i Vietnam.

»Så når vi sender en vare afsted, er det jo egentlig internationalt i sin komponentstruktur, men i langt de fleste tilfælde sker den største værditilvækst i Danmark,« forklarer Niels Pedersen. 

»Men vil de amerikanske myndigheder også fortolke det sådan, når det kommer ind over grænsen, hvis for eksempel ti procent af produktet stammer fra Kina. Og vil de begynde at opkræve told på 125 procent af den del af produktet, som de mener stammer fra Kina,« spørger Niels Pedersen.

Foreløbig er Niels Pedersen dog ikke blevet mødt med nye krav til dokumentation, ud over dem der allerede er, eller krav om at betale told af kinesiske komponenter i produkter fra EU.

Men alene det, at en rådgiver nævner, at det kan være på vej, sætter gang i spekulationer. For den seneste uge og specielt de seneste otte dage har vist, at med Trump og hans administration kan man forvente hvad som helst.

»Det er ikke noget, de gør endnu. Jeg tror ikke, de har nogen procedurer for det. Men måske er de i gang – as we speak – med at lave det om fra den ene dag til den anden. Selvom de 10 procent og de 90 dage er positivt, så er vi stadig nødt til at forholde os til alle mulige scenarier,« siger Niels Pedersen.

Nye afsløringer om den daværende Danske Bank-ledelses viden og ageren under hvidvasksagen er godt nyt for sagsøgerne i de igangværende erstatningssager mod banken.

Det mener i hvert fald to advokater for mange hundrede investorer, der har sagsøgt banken for enorme tab på aktiekursen under skandalen.

Én af dem er Thomas Ryhl, partner hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.

Ifølge ham kaster Berlingskes afdækning de seneste uger – blandt andet om tidligere advarsler og intern bekymring i banken – »nyt lys over sagen«.

Thomas Ryhl repræsenterer over 200 sagsøgere, der som professionelle investorer ejede aktier i Danske Bank under hvidvasksagen.

Og i erstatningssagerne skal sagsøgerne bevise, at bankens øverste ledelse sad med afgørende viden om problemerne i den hvidvaskplagede estiske filial, som de langt tidligere skulle have håndteret og fortalt investorerne om.

Afsløringerne bidrager »med nye vinkler på, og yderligere dokumentation for, omfanget af bankledelsens viden om ulovlighederne i Estland og ikke mindst om tidspunkterne for den interne deling af denne viden,« skriver Thomas Ryhl i en e-mail.

»Jeres nye afsløringer styrker derfor afgjort vores sag, der i forvejen er en stærk sag – og en vigtig og principiel sag om de krav, man som investor i børsnoterede virksomheder kan og skal stille til hver enkelt virksomheds pligt til at dele også intern viden med sine aktionærer og resten af markedet,« skriver han.

De nye afsløringer kort

Berlingske har for nylig på baggrund af interne og dybt fortrolige dokumenter fra bankens egne undersøgelser af sagen afsløret:

• At Danske Bank allerede i 2007 blev advaret af en russisk storbank om problematiske kunder i Estland.
• At daværende topchef Thomas Borgen i foråret 2014 direkte modtog oplysninger om, at bankens egen vagthund, den interne revision, havde fejlet totalt i flere år.
• At der i foråret 2017 var klar intern viden i topledelsen om risikoen ved sagen og om behovet for en stor undersøgelse. En undersøgelse, som Thomas Borgen ifølge to chefkolleger personligt bremsede.
• Og at Bruun & Hjejle gav hård kritik til en række af bankens chefer i interne ansvarsvurderinger, blandt andet fordi de havde handlet utilstrækkeligt på advarselssignaler.

Påstår, at banken »bevidst manipulerede markedet«

Ifølge sagsøgerne tegner afsløringerne et billede af, at bankens øverste ledelse havde tilstrækkelig viden om problemerne i og risikoen ved bankens estiske filial til at melde ud til aktiemarkedet langt tidligere i forløbet.

Dette kunne potentielt have sparet investorerne for store tab, mener de.

»Vi har i sagen gjort gældende, at Danske Bank allerede i april 2014 havde tilstrækkelig viden om de ulovlige forhold i Estland og det ikke ubetydelige omfang heraf til, at banken havde pligt til at offentliggøre denne viden, og at Danske Bank bevidst manipulerede markedet ved at skjule eller fortie vigtige oplysninger om Danske Banks filial i Estland frem til jeres afdækning af historien i 2018,« skriver Thomas Ryhl med henvisning til Berlingskes tidligere afdækning af hvidvasksagen.

Advokat og partner Lotte Noer fra Punct Advokater fører en af de andre erstatningssager mod banken – også på vegne af flere hundrede investorer.

Hun skriver i en e-mail, at firmaet og dets klienter »med interesse læser Berlingskes artikler«.

»De sager, vi fører, handler om, hvorvidt Danske Bank burde have informeret aktiemarkedet om hvidvaskskandalen på et tidligere tidspunkt. Vi er derfor interesserede i alle oplysninger om, hvilken viden banken havde på forskellige tidspunkter, og hvordan de håndterede deres pligt til at afdække skandalen,« skriver Lotte Noer.

Advokat Thomas Ryhl understreger, at kursen på en børsnoteret aktie ikke kun påvirkes af virksomhedens evne til at tjene penge, men også af en række andre forhold, som kun virksomhedens ledelse har indsigt i:

»Som investor skal man derfor kunne stole på, at ledelsen nøje overholder sin pligt til at oplyse om både gode og dårlige nyheder. Ellers får investorerne ikke de oplysninger, de skal have for selv at kunne vurdere, om de vil købe eller sælge aktier i virksomheden, og hvad den rette kurs på aktien er.«

Ekspert: Ville banken lægge låg på sagen?

Berlingskes afsløringer har blandt andet vakt opsigt, fordi banken i forbindelse med advokatundersøgelsen havde lovet, at intet ville blive fejet ind under gulvtæppet.

Men de mange nye oplysninger var udeladt af den offentliggjorte advokatrapport om sagen, som Danske Banks bestyrelse havde bestilt ved Bruun & Hjejle og fremlagde i september 2018.

Man lagde eksempelvis kun frem, at Bruun & Hjejle havde frikendt bestyrelsen og Thomas Borgen for ansvar i sagen, men sagde intet om den hårde kritik af de øvrige topchefer.

Den meget forskellige fordeling af ansvaret helt oppe i direktionen kaldte CBS-professor Kasper Meisner Nielsen »virkelig opsigtsvækkende« over for Berlingske onsdag.

At banken ikke fortalte om de fulde ansvarsvurderinger »eliminerede muligheden for en byge af væsentlige spørgsmål om topchefen og bestyrelsens viden og ansvar – og om, hvordan advokatfirmaet kunne trække en så klar streg ned gennem direktionen«, sagde han.

Ifølge CBS-professoren tegner der sig et billede af, at Danske Bank i september 2018 »har forsøgt at lægge låg på sagen ved at gå ud med den del af den interne rapport, der var mest brugbar for topledelsen«.

Kun én sag har været for retten

De erstatningssager, der føres af henholdsvis Thomas Ryhl og Lotte Noer, er endnu ikke kommet for retten.

Ud over de to sager verserer flere andre søgsmål, herunder ét, der føres af advokat Thomas Donatzky fra Donatzky & Partnere. Han har ingen kommentarer til sagen, oplyser han til Berlingske.

Kun én af erstatningssagerne er foreløbig blevet prøvet ved en domstol:

Det belgiske konsulenthus Deminor tabte i 2022 erstatningssagen mod Thomas Borgen ved retten i Lyngby. Denne sag er nu anket til landsretten.

Deminor ønsker ikke at kommentere oplysningerne i denne artikel, oplyser selskabet gennem sit danske kommunikationsbureau.

I en skriftlig kommentar siger Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, at »dette er en sag, som vi både dengang og nu beklager«.

»Sagens omfang og alvor er gentagne gange fremhævet af både banken og medierne, der har dækket sagen. Vi har ikke nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da. Vi mener, at de civile søgsmål er uden juridisk grundlag, og vi vil, som vi har sagt før, forsvare os kraftigt mod kravene,« siger han.

Et fejlslået sats på en kapitalfond med et foreløbigt tab på 200 millioner kroner.

To afsatte direktører, som havde hyret deres egne hustruer.

En tidligere topchef, der nu efterforskes af bagmandspolitiet.

Den seneste tid har Berlingske kunnet fortælle om flere problematiske sager i en af landets største pensionskasser, Velliv, som har over 400.000 kunder.

Og det har nu skabt uro og utilfredshed i pensionskassens bagland.

»Som pensionskunde er det utroligt, at vi ikke er blevet orienteret, men skal læse om hele skandalen i dagspressen,« skriver Otto Herner Fraenkel i en kommentar på LinkedIn.

Han er tidligere chefkunderådgiver i Nykredit og ét af 50 medlemmer af det magtfulde repræsentantskab i Velliv Foreningen, som ejer pensionskassen Velliv.

Repræsentantskabet holder møde torsdag, og her håber flere på et opgør med ledelsen i foreningen, der er anført af den 70-årige formand Peter Gæmelke.

»Der kan ikke være mange pensionskunder, der har den mindste tillid tilbage til ledelsen/bestyrelsen i Velliv Foreningen. Som pensionskunde mener jeg, at det bestemt kalder på en kæmpe oprydning i foreningens ledelse,« lyder det fra førnævnte Otto Herner Fraenkel.

Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt, men ser frem til torsdagens møde, oplyser han til Berlingske.

»Det er noget rod«

Den seneste tids problemer i Velliv centrerer sig i høj grad om kapitalfonden Core Sustainability Capital (CSC), som Velliv etablerede i 2022 med et tilsagn om fem milliarder kroner.

Tanken var at skabe en fond, som skulle investere i danske selskaber med grønne løsninger, så man både ville få et højt afkast og bidrage til samfundet.

Men projektet har været en kæmpe fiasko:

Investeringerne er nedskrevet med 200 millioner kroner, og flere topfolk er blevet fyret, efter at en whistleblower har slået alarm omkring en række forhold i CSC.

Samtidig er det kommet frem, at de to nu tidligere direktører Carsten Grøhn og Per Skaarup Frederiksen havde hyret deres egne hustruer og blandet kapitalfondens økonomi sammen med deres private.

Forhold, som har fået Velliv til at orientere myndighederne om sagen.

Desuden har Berlingske afsløret, at Vellivs mangeårige topchef Steen Michael Erichsen – som blev fyret i foråret 2023 – nu efterforskes af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Berlingske har talt med flere medlemmer af repræsentantskabet i Velliv Foreningen, som dels er utilfredse med håndteringen af sagerne og desuden ikke mener, at formand Peter Gæmelke og den øvrige ledelse i foreningen har adresseret problemerne tilstrækkeligt over for repræsentantskabet.

Peter Gæmelke får derudover kritik for at have for mange kasketter på i Velliv-systemet.

Han er således både formand for Velliv Foreningen og næstformand i pensionsselskabet Velliv.

»Gæmelke er blevet for meget en insider. Han er som formand i foreningen ansvarlig for at føre tilsyn med bestyrelsen i pensionskassen, men den er han selv næstformand i. Det er noget rod, og de her sager viser jo, at konstruktionen ikke fungerer,« siger et medlem af repræsentantskabet i Velliv Foreningen, som ikke ønsker at stå frem med navn.

Peter Gæmelke har tidligere afvist, at hans dobbeltrolle skulle være et problem.

»Da foreningen ejer 100 procent af Velliv, mener jeg, at det er helt nødvendigt, at der er en sammenhæng der. Og det er der stor enighed om,« sagde han i den forbindelse til Berlingske.

Er der aldrig blevet stillet spørgsmålstegn ved det?

»Nej.«

Peter Gæmelke ønsker ikke at forholde sig til kritikken fra medlemmerne af Velliv Foreningens repræsentantskab.

»Jeg har ingen kommentarer til disse spørgsmål før efter repræsentantskabsmødet og generalforsamlingen på torsdag,« skriver han i en mail til Berlingske med henvisning til, at pensionskassen Velliv holder generalforsamling umiddelbart efter repræsentantskabsmødet.

Det foregår på Tivoli Hotel & Congress Center i København.

For tætte relationer

I forbindelse med beskrivelsen af problemerne i Velliv har flere kilder over for Berlingske fremført det synspunkt, at der i pensionskassen har været for tætte relationer mellem mennesker, der egentlig skulle føre tilsyn med hinanden.

»Der har været eksempler på sammenblanding af interesser, hvor vi har siddet og sagt til hinanden: Det her sker kun i Velliv,« har en forhenværende leder i pensionskassen, som ikke ønsker at stå frem med navn, udtalt.

Som eksempel nævner flere, at den nu fyrede investeringsdirektør Anders Stensbøls kone i årevis var personlig assistent for den ligeledes fyrede topchef Steen Michael Erichsen.

Berlingske har tidligere spurgt Peter Gæmelke, hvorfor han og den øvrige bestyrelse tillod den usædvanlige konstruktion.

»Pas. Det var hun, længe inden jeg kom til. Og jeg havde ingen grund til at ændre det,« lød svaret fra Gæmelke.

Bestyrelsen burde dog have grebet ind, mener Flemming Poulfelt, professor emeritus på Copenhagen Business School med speciale i ledelse.

»I de fleste andre virksomheder ville man slet ikke acceptere sådan noget. Det er en reminiscens fra fortiden, at man har fået lov til det. Og det er mildt sagt dårlig ledelse,« har han sagt om sagen.

I Velliv Foreningens repræsentantskab forholder flere sig også kritisk til, at bestyrelsen i pensionskassen ikke greb ind.

»Det er et problem. Og det skulle have været håndteret bedre,« siger Sune Elvig, som er medlem af repræsentantskabet.

Berlingske har tidligere spurgt Anne Broeng, som har været formand i pensionskassen Velliv siden 2018, hvorfor bestyrelsen ikke gjorde noget ved de sammenflettede relationer i den øverste ledelse.

»Emnet er flere gange rejst over for den tidligere administrerende direktør (Steen Michael Erichsen, red.), men som bestyrelsesformand skal man være varsom med at blande sig i en virksomheds daglige drift,« svarede hun.

Den omdiskuterede investeringsmodel i Danmarks største pensionspengetank, ATP, vækker stor bekymring flere steder. De seneste ugers store aktiefald kan nemlig tvinge ATP til et udsalg af danske aktier og potentielt gøre den nuværende nedtur værre.

»Jeg er lige nu meget bekymret for den finansielle situation i ATP, men det er klart, at vi ikke ved præcist, hvordan de håndterer det,« siger Henrik Ramlau-Hansen, lektor ved CBS og tidligere Danica-topchef.

Han peger på den særlige opbygning af ATP, hvor man som en af de eneste obligatoriske pensionsordninger i verden investerer med såkaldt gearing.

Gearing betyder, at man investerer for lånte penge – ligesom når man låner penge i banken for at kunne investere i en bolig.

ATP låner dog ikke pengene i banken, men af sig selv – fra sin afdækningsportefølje til sin investeringsportefølje.

Det er tidligere blevet kaldt »en rasende farlig« model, fordi pensionskassen godt nok på kort sigt kan tjene mange penge, men også har kraftigt forøget risiko i sværere tider.

Store fald på aktiemarkederne

Og det er udfordrende tider på aktiemarkedet.

Over hele verden er markederne raslet ned efter de mange toldsatser fra USA. På det danske marked er C25-indekset faldet næsten 20 procent på en måned og tæt ved 12 procent den seneste uge.

»Når aktierne begynder at være nede med 15-20 procent, og de også taber penge på deres obligationer, er mit gæt, at de er tvunget til at nedbringe deres aktieeksponering. Det er også mit gæt, at det er noget af det, der sker nu,« siger Peter Mosbæk, der følger ATP tæt og er tidligere Investeringschef i Maj Invest og nuværende privatinvestor.

ATP oplyser i et skriftligt svar, at det samlede risikoniveau på tværs af ATP er lavt, men at pensionskassen som andre aktører på aktiemarkedet har lidt tab på aktier i den seneste periode.

Pensionskassen skriver videre, at når porteføljen bliver justeret, vil det ske professionelt og hensynsfuldt, hvilket særlig gør sig gældende i Danmark.

»Der er løbende interesse for ATPs aktiviteter i danske kroner, dansk realkredit, danske aktier osv., men som professionel investor kan ATP ikke kommentere på sin kortsigtede handel i markederne,« skriver Mikkel Svenstrup, investeringsdirektør i ATP

Iagttagere mener dog, at det, der sker nu, minder om et forløb for få år siden. På grund af gearing tabte ATP pludselig meget på sine investeringer. Det skete, efter at ATP var tvunget til at sælge ud af sin portefølje.

Solgte ud af Novo

Blandt andet skilte ATP sig i 2022 af med en betydelig andel af Novo Nordisk-aktier, fordi børsnoterede aktier er blandt dem, det er nemmest at komme af med.

»Det er potentielt en meget giftig situation for ATP lige nu. Det farlige er, at aktierne falder kraftigt. Og fordi de er gearet, er de tvunget til at sælge ud, og det vil formentlig komme til at ske i deres likvide aktiver. Derved vil andelen af illikvide aktiver blive forøget, og den er i forvejen for høj,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

De tvungne salg af Novo Nordisk-aktier skulle senere vise sig at være uhensigtsmæssige, fordi den aktie siden steg voldsomt.

Peter Mosbæk vurderer, at ATP i første omgang vil vente med at sælge på det danske marked.

»ATP har mange danske aktier, men de har også mange udenlandske, og mit gæt er, at de begynder med de udenlandske,« siger han.

ATP kan forværre situationen

Han er bekymret for, om et udsalg for ATP kan eskalere udviklingen og føre til endnu større fald på det danske aktiemarked.

»Vi har oplevet under både finanskrisen og coronakrisen, at pressede investorer sælger ud og dermed kan sætte en lavine i gang. Der vil altid være investorer, der bliver tvunget til at sælge. Men det er ikke optimalt, at en stor statslig pensionskasse følger en strategi, der betyder, at de skal sælge i et faldende marked,« siger Peter Mosbæk.

Han understreger dog, at han ikke er overordnet bekymret for ATP. Blandt andet kan tidligere kritiserede investeringsbeslutninger vise sig at hjælpe ATP nu.

»Vi er ikke i nærheden af, at ATP er ved at ende i nedsmeltning på nogen måde. Hvis man skal give dem lidt kredit, har de ikke haft væsentlig eksponering mod de store amerikanske techselskaber, som har klaret sig dårligt i første kvartal,« siger Peter Mosbæk.

Gratis at geare

Tidligere har gearingen været billigere for ATP, fordi renten har været nul – og dermed var det også gratis for ATP at geare sin portefølje. Men nu er renten steget, og dermed er omkostningerne til gearingen også øget.

I 2023 kostede det for eksempel ATP 5,1 milliarder kroner i renter, som betales af investeringsporteføljen til afdækningsporteføljen.

Ved udgangen af 2024 forvaltede ATP 718 milliarder kroner på vegne af 5,7 millioner danskere.

Når ATP på vegne af danskerne investerer pensionsmidler, sker det i to porteføljer.

Den ene er den såkaldte afdækningsportefølje, hvor der investeres i obligationer, der giver ATP et lavt, men dog sikkert afkast. I den anden portefølje – det såkaldte bonuspotentiale – investeres der mere risikofyldt.

ATP havde ved udgangen af 2024 investeret 12 procent af sin investeringsportefølje i danske aktier og 17 procent i udenlandske aktier.

Arbejdsmarkedets Tillægspension – kaldet ATP – blev etableret i 1964 som et supplement til folkepensionen. Den er en tvungen opsparing hos alle danske lønmodtagere, som til gengæld får en mindre livslang pensionsydelse.

ATP – der i dag forvalter knap 700 milliarder kroner – er dog de senere år kommet under heftig beskydning, fordi pensionskassen har leveret mindre prangende afkast til fremtidige pensionister. Alene siden 2021 har ATP formået at mindske formuen med ikke mindre end 250 milliarder kroner.

Godeftermiddag!

Aktiemarkeder verden over bløder, mens USAs og Kinas præsidenter, de herrer Trump og Xi, kaster uhyrligt høje toldsatser og andre økonomiske granater efter hinanden hen over Stillehavet.

Men det skal ikke forhindre os i at levere dagens overflyvning over de interessante nyheder i erhvervslivet. 

Lad det være sagt med det samme. Denne Business-update kommer også i høj grad til at handle om det, der efterhånden ligner verdenshistoriens første og største økonomiske verdenskrig. 

Vi begynder lige med en hurtig opdatering, så du ikke behøver scrolle gennem hele dagens liveblog om toldkrig på Berlingske.

Kina i nyt modsvar og styrtblødende aktier

Kina har lidt over middag dansk tid meddelt, at man vil hæve tolden på amerikanske varer til i alt 84 procent. Det sker som en modvægt til, at USA med virkning fra i dag har hævet tolden på kinesiske varer til 104 procent. 

Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, mener, at toldkrigen mellem USA og Kina er eskaleret helt ud af kontrol. 

»Handlen mellem USA og Kina går i stå. Det er dramatisk, fordi værdikæderne bliver slået i stykker, og fordi Kina er en motor, der ikke bare producerer varer, men i lige så høj grad producerer komponenter til andres produktion,« siger han til Berlingskes liveblog. 

Reaktionen er ikke udeblevet. De danske aktier styrtdykker, og ifølge en oversigt, som mine kolleger på livebloggen har lavet, er tre danske aktier, GN, DSV og A.P. Møller – Mærsk i top ti over de hårdest ramte aktier i Europa. 

I USA er børserne også åbnet. Selvom formarkederne varslede kursfald, ser starten på handlen ud til at være mere afdæmpet. 

Donald Trump er også stået op, og på sit eget medie, Truth Social, skriver han midt i infernoet, at det er et »fantastiske tidspunkt at flytte din virksomhed til USA«. 

Imens er råvarepriserne begyndt at falde, mens USAs finansminister, Scott Bessent, ifølge Reuters ikke vil afvise, at USA kan finde på at afnotere kinesiske aktier fra amerikanske børser. 

Kigger vi rundt i de internationale medier, har både Financial Times og The Wall Street Journal bekymrende nyheder om, at kurserne på statsobligationer er begyndt at falde, og at det, man ellers troede var en sikker havn, måske ikke er så sikkert. 

Det kan du snart læse mere om på Berlingske.dk, hvor mine dygtige kolleger på Business er i fuld gang med at undersøge sagen. 

Berlingskes told-liveblog finder du her. 

Investorer lammet af nye kursfald: »Alt er oppe i luften«

På ovenstående baggrund er det måske ikke helt mærkeligt, at investorer famler i blinde, når de forsøger at navigere deres porteføljer gennem det igangværende stormvejr, som Børsen kan fortælle. 

Investorerne frygter, at de nuværende massive kursfald vil fortsætte. 

»Usikkerheden på markederne er så massiv lige nu. Alt er oppe i luften. Hvor længe det varer ved, er i princippet op til én mand: Donald Trump. De kursudsving, vi har set i ugens løb, har været voldsomme, men det er slet ikke sikkert, at vi har set det værste endnu,« siger Emil Laursen, porteføljeforvalter hos Investering og Tryghed, til Børsen. 

C25-indekset lukkede med et fald på 5,6 procent. 

Ikke et ord om Trump, men: LEGO er enormt glad for sin fabrik i USA

Mens toldinfernoet raser med tiltagende styrke, har onsdag været en festdag for den danske legetøjskoncern LEGO. LEGO har nemlig åbnet en ny fabrik i Vietnam, med deltagelse af den vietnamesiske premierminister og LEGOs topchef, Niels B. Christiansen.

I den anledning har Finans' erfarne reporter Lone Andersen talt med Carsten Rasmussen, der er LEGO-koncernens øverst ansvarlige for global produktion. 

LEGO har længe haft en strategi om at bygge regionale forsyningskæder, og her spiller den nye fabrik en central rolle i at forsyne Asien med LEGO. I USA har LEGO en pakkefabrik, mens klodserne lige nu bliver produceret på den forkerte side af toldmuren omkring USA, nemlig i Mexico. 

LEGO er imidlertid i fuld gang med at bygge en fabrik i Virginia. Den skal stå klar i 2027, og selvom LEGO endnu ikke har villet kommentere toldkrigen, så er Carsten Rasmussen godt tilfreds med strategien

»Vi er enormt glade for, at vi har fået Vietnam med nu, for det giver også mere modstandskraft i den region. Og vi er da enormt glade for, at vi for snart tre år siden traf beslutning om at bygge en fabrik i USA,« siger Carsten Rasmussen til Finans.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

Dansk milliardær og virksomhedssejer bliver ramt af Trumps toldhammer: Det er værre end både finanskrise og coronanedlukning

Bent Jensen, der har skabt milliardkoncernen Linak og er én af Danmarks rigeste, er mildest talt rystet over omfanget af Trumps toldkrig. Situationen er lige nu værre end alt andet, han har oplevet i sine snart 50 år som virksomhedsejer.

Læs interviewet her.

Ulrik Bie: Det er en del af Trumps plan – men kollaps i olieprisen har store konsekvenser

Olieprisen er faldet kraftigt de seneste dage, og det skyldes ikke kun udsigten til økonomisk tilbagegang som følge af Donald Trumps toldkrig. Prisfaldet kan have utilsigtede konsekvenser – ikke mindst for USA selv.

Læs analysen her.

Medicinalindustrien slipper ikke: Trump lover »høj« told på medicin »meget snart«

Lægemidler vil også meget snart blive omfattet af en høj told, slog Donald Trump fast sent tirsdag aften i en tale. Målet er at ramme Kina, men også Europa, fremgik det.

Læs mere her.

Tak for at læse med!

Linak-ejer og milliardær Bent Jensen er en af veteranerne i dansk erhvervsliv. Han har drevet sin industrivirksomhed gennem både finanskrise og coronanedlukning. 

Men han har aldrig oplevet at blive ramt af noget, der er så kaotisk som den globale toldkrig, som Donald Trump skød i gang for en uges tid siden.

Den erfarne virksomhedsejer sidder lige nu og regner på, hvordan hans livsværk bliver ramt af den amerikanske præsidents utilregnelige toldhammer.

»Det er værre end både finanskrisen og coronanedlukningen på grund af uforudsigeligheden. Dengang vidste vi, hvad der skete, og hvor vi stod. Det gør vi ikke denne gang,« siger Bent Jensen.

Samtidig hæfter han sig ved, at stadig flere eksperter taler om, at vi skuer ind i risiko for en global økonomisk tilbagegang. 

»Hvis vi får en global recession oveni, så er vi rigtigt på skideren,« lyder det fra Bent Jensen, der er kendt for at sige tingene ligeud.

72-årige Bent Jensen overtog sin bedstefars maskinværksted i 1976 og skabte ud af det den globale milliardvirksomhed Linak, som han stadig står i spidsen for.

Linak, der hører hjemme på Als i Sønderjylland, fremstiller såkaldt lineære aktuatorer, der omsætter roterende bevægelser i en elektrisk motor til lodrette eller vandrette bevægelser. Det er noget, de fleste af os støder ind i ret ofte.

Linaks produkter bruges i alt fra hospitalssenge og elevationssenge over hæve-sænke-borde til automatisering af industrien.

Prisstigninger i USA uundgåelige

Bent Jensen står lige nu over for at skulle præsentere sine kunder i USA for en ekstraregning på grund af Trumps toldmur.

»Vi ved ikke, hvor det lander. Men som det ser ud nu, bliver vi nødt til at lægge mindst 24 procent oven i kostprisen. Det må vi jo så præsentere for vores kunder og se, hvad de siger. Vi kan ikke undgå prisstigninger,« siger Bent Jensen.

Kostprisen dækker over det, det koster at producere en vare, inklusive indkøb af komponenter, men uden at fortjenesten er indregnet.

Linak, der sidste år omsatte for godt fire milliarder kroner, henter mellem 20 og 25 procent af sit salg i USA. Linaks amerikanske fabrik i Kentucky producerer næsten to tredjedele af de produkter, Linak sælger i USA.

»Men kun ti procent af kostprisen på de varer, vi sælger på det amerikanske marked, stammer fra USA. Resten af komponenterne køber vi i andre lande, især i Danmark og Kina,« fortæller Bent Jensen.

Da Berlingske taler med Bent Jensen tirsdag, har han regnet sig frem til, at en told på varer fra EU på 20 procent sammen med told på Kina og andre lande, hvor Linak producerer sine komponenter, vil betyde en stigning i kostprisen på 24 procent på nogle produkter.

Men det er under forudsætning af, at toldkrigen ikke eskalerer yderligere, og at USA ikke lægger yderligere 50 procent told på kinesiske varer.

Prisstigningerne vil dog ikke slå igennem lige med det samme. Først skal det nødlager af produkter, som Linak altid har i USA, tømmes. Det vil tage en måned eller to, vurderer Bent Jensen.

Toldkrig skaber »rent kaos«

Efter at Trump begyndte at true med at indføre told, har Bent Jensen i flere medier luftet muligheden for at udvide produktionen i USA og flytte dansk produktion til Asien.

Men det var under forudsætning af, at Danmark eller EU blev ramt af amerikansk told, og ikke at Trump indledte en historisk global toldkrig med hele verden. 

Siden Donald Trump tonede frem i Rosenhaven foran Det Hvide Hus for snart en uge siden, har situationen derfor ændret sig markant for Bent Jensen og Linak. 

»Det er rent kaos. Det er ikke til at finde ud af, hvad vi kan regne med i øjeblikket,« siger Bent Jensen.

Planerne om at flytte rundt på produktionen er skyllet ud i vasken.

»Inden Trump indledte en global handelskrig og lagde told på alle lande, så vi Thailand som en mulighed, hvis Europa blev ramt af told. Men når det er hele verden, der er ramt, kan vi ikke gøre noget,« siger Bent Jensen.

»Jeg troede ikke, at hele verden blev ramt. Men lige nu er vi der, hvor man ikke skal tro på noget, medmindre man går i kirke,« tilføjer Bent Jensen.

Produktion i USA er ikke løsningen

Det, der skaber kaos, er ifølge Bent Jensen netop, at Trump ikke kun går specifikt efter et enkelt land eller område som for eksempel EU. En specifik Trump-told på EU ville være til at håndtere, men når tolden rammer alle lande, bliver det umuligt at undgå konsekvenserne, forklarer Bent Jensen. 

Han advarer derfor danske og europæiske virksomheder mod at bilde sig ind, at løsningen på toldkrigen er at gøre Donald Trump glad og flytte produktionen til USA. Det kan nemlig ikke nødvendigvis lade sig gøre. 

I hvert fald når det drejer sig om en virksomhed som Linak, der fremstiller avancerede teknologiske produkter, som indeholder stål og mange komponenter fra elektronik til små motorer. 

»Mange af vores komponenter kan vi slet ikke få i USA. De producerer dem simpelthen ikke, og det vil tage meget lang tid, før amerikanerne ville være i stand til det, hvis det overhovedet kan lade sig gøre,« siger Bent Jensen.

Derfor er der ifølge Bent Jensen ingen vej uden om at hæve prisen på Linaks produkter i USA. 

Ud over at gennemskue den direkte konsekvens af den globale toldkrig på Linaks produkter i USA gør toldkrigen og den ekstreme usikkerhed, det har skabt, også livet besværligt for Bent Jensen på en anden måde.

Trump må opgive told

Linak kører med forskudt regnskabsår, som slutter i juli. Derfor sidder Bent Jensen og resten af ledelsen lige nu og kæmper med at få lagt et budget for næste regnskabsår, 2025/2016. 

»Det er en næsten umulig opgave, når intet er sikkert, og alt kan ændre sig. Normalt kører vi med faste budgetter, som ikke ændrer sig i løbet af året. Men denne gang bliver vi nødt til at lave et budget, som kan tilpasse sig hen ad vejen,« siger Bent Jensen. 

Han har endnu intet overblik over, hvorvidt toldkrigen kan komme til at betyde fyringer i den sønderjyske virksomhed. 

Bent Jensen kalder det en uvant situation ikke at vide nok til at kunne planlægge noget i fremtiden. 

Alligevel vover han pelsen, når det gælder Donald Trump.

»Jeg tror, at USA bliver ramt så hårdt af toldkrigen, at Donald Trump bliver nødt til at droppe den. Alle mobiltelefoner bliver for eksempel fremstillet i Kina. Hvis tolden på varer fra Kina ender med at blive over 100 procent, så bliver prisen på mobiltelefoner fordoblet. Det vil amerikanerne ikke finde sig i,« siger Bent Jensen.

Alt tyder som ventet på, at det var en stakket frist, da lægemidler blev fritaget under Donald Trumps annoncering af straftold i sidste uge. 

I en tale til republikanske politikere ved en middag i Washington i nat dansk tid talte den amerikanske præsident om den eskalerende toldkrig med Kina, og i den forbindelse sagde han, at import af lægemidler til USA »meget snart« vil blive ramt af »høje« toldsatser.

Han forklarede, hvordan han tidligere har stoppet import af billig stål fra Kina med told, og at stålbranchen elsker ham. Det samme vil ske med bilindustrien, chipindustrien og farmaindustrien, sagde Trump ifølge en video, som blandt andet kan ses på Fox News. 

»Vi laver ikke vores egne lægemidler og andre ting, der får os til at få det bedre. De bliver lavet i andre lande,« sagde Donald Trump.

Han henviste også til, at lægemidler ifølge ham bliver solgt langt dyrere i USA end i andre lande, selvom de er lavet på samme fabrik og den samme virksomhed. 

»Vi vil gøre noget, vi er nødt til at gøre noget. Vi vil lægge told på vores lægemidler, og når vi gør det, vil de (medicinalvirksomhederne, red.) skynde sig tilbage, for vi har et stort marked. Den fordel, vi har over andre, er, at vi et stort marked. Så vi vil meget snart annoncere en høj told på lægemidler,« sagde Trump. 

»Og når de hører det, vil de forlade Kina, de vil forlade de fleste andre steder, fordi de fleste af deres produkter er solgt her, og de vil åbne fabrikker overalt i vores land. Vi vil annoncere det snart. Det er breaking news,« lød fra en festklædt Donald Trump til klapsalver fra salen.

Det handler om Kina, men også Irland

At Donald Trump vil pålægge medicinalindustrien told, er ikke noget nyt. Han har truet med det ved adskillige lejligheder. Toppen af den amerikanske medicinalindustri var i slutningen af februar til møde med Donald Trump, hvor han truede med told.

Efterfølgende annoncerede blandt andre Novo Nordisks ærkerival, Eli Lilly, store milliardinvesteringer i USA. Baggrunden er – som Berlingske har fortalt – at store amerikanske medicinalvirksomheder som Eli Lilly har lagt en stor del af deres produktion i blandt andet Irland, som tilbyder særligt gunstige rammevilkår og lav skat.

Eli Lilly fremstiller således hovedparten af vægttabsmedicinen Zepbound i Irland og eksporterer den derfra til USA.

Irland havde sidste år et overskud på handel med varer i forhold til USA på godt 370 milliarder kroner, og en stor del af handelsoverskuddet skyldes lægemidler. Samtidig udgør Irlands andel af EUs samlede handelsoverskud på varer 40 procent.

Det er ikke gået Donald Trumps næse forbi.

For godt tre uger siden var den irske premierminister, Micheál Martin, på besøg i USA, og her kom Trump ind på handelsunderskuddet.

»Vi har et stort underskud med Irland, fordi Irland var meget smarte. Det tog vores medicinalselskaber væk fra præsidenter, som ikke anede, hvad de gjorde. Det er en skam, at det skete,« sagde Donald Trump, mens den irske premierminister sad ved siden af ham i Det Ovale Kontor. 

Trump sagde også, at Irland har grebet om »hele den amerikanske medicinalindustri«.

Direkte adspurgt slog han fast, at han ville gengælde det, og at både EU og Irland havde udnyttet USA. 

Kina har imidlertid også en stor eksport af lægemidler til USA. Det drejer sig primært om kopier af lægemidler, der er løbet af patent, og ikke mindst de ingredienser, som indgår i produktion af lægemidler. 

I takt med at handelskrigen med Kina, der nægter at bøje sig for USA, eskalerer, bliver det derfor stadig vigtigere for Trump at få lægemidler inkluderet i toldkrigen. 

En høj told på import af lægemidler fra hele verden kan få store konsekvenser for amerikanske patienter.

Europæiske medicinalindustri under pres

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, der også er formand for den europæiske medicinalindustris brancheorganisation, EFPIA, advarede på et onlinepressemøde for internationale journalister om, at importtold på medicin især vil ramme priserne på kopimedicin – altså medicin, som er løbet af patent og derfor kan produceres meget billigt – i USA. 

Det skyldes, at ingredienserne til produktionen, som fortrinsvis laves i Kina, bliver dyrere. 

En amerikansk told på import af medicin vil også kunne mærkes i EU, hvor farmaindustrien i forvejen oplever tab af konkurrenceevne i forhold til USA. 

Mens toldtruslen rumler, advarede EFPIA tirsdag i denne uge EU om, at investeringer i den europæiske medicinalindustri generelt er under voldsomt pres, selv uden en told. 

»Medmindre Europa leverer hurtige, radikale politiske ændringer, vil lægemiddelforskning, udvikling og produktion med voksende sandsynlighed bliver dirigeret mod USA,« skrev EFPIA i en direkte henvendelse til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

EFPIA underbyggede advarslen med en rundspørge blandt 18 store og mellemstore internationale medicinalselskaber. Den viser, at planlagte investeringer i perioden 2025 til 2029 for mere end 100 milliarder euro eller 760 milliarder kroner er i fare for at blive flyttet fra Europa til USA. 

De 100 milliarder kroner skal sættes i forhold til planlagte investeringer i medicinalindustrien på 165 milliarder kroner, skriver EFPIA. 

Alene inden for de næste tre måneder er ti procent af de planlagte investeringer i fare for at forsvinde fra Europa, konkluderer brancheorganisationen. 

Den helt store projektør er fortsat rettet mod konsekvenserne af den handelskrig, som USAs præsident, Donald Trump, har indledt mod resten af verden.

Men også andre steder i erhvervslivet er der sket noget i løbet af tirsdagen.

Det kan du læse mere om her.

#1 – Nordic Waste-ejer vil donere millioner til landsby

Det lignede en skandale af uvirkelige dimensioner, da en enorm mængde jord fra selskabet Nordic Waste sidste år pludselig truede med at begrave landsbyen Ølst i Østjylland.

Jordskreddet blev dog bremset, og nu har den stærkt kritiserede ejer af Nordic Waste, USTC, valgt at donere 50 millioner kroner til Ølst.

Det skriver direktør og medejer af USTC Nina Østergaard tirsdag på LinkedIn.

»Det er svært at finde de helt rigtige ord i en sag som denne. For uanset hvor velmenende denne gestus er, ændrer det ikke på de konsekvenser, som jordskreddet har haft for lokalsamfundet i Ølst. Men jeg håber, at donationen kan være med til at gøre en konkret forskel for de hårdt prøvede borgere og for Ølsts fremtid,« skriver hun.

Nina Østergaard og hendes familie, der ejer USTC, har modtaget kras kritik i kølvandet på skandalen omkring Nordic Waste. Blandt andet er de blevet beskyldt for at efterlade regningen for hos myndighederne.

#2 – Arla er ikke stærk nok på »gul ost« og fusionerer med tysk mejerigigant

Tirsdag annoncerede mejerigiganten Arla, at den vil fusionere med tyske DMK, der – ligesom Arla selv – er et andelsejet mejeri.

I et interview med Jyllands-Posten løfter bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard sløret for en del af baggrunden for beslutningen:

»Vi har i en årrække været meget bevidste om, at vi ikke er stærke nok på markederne for gul ost. Det er ret afgørende, da forbruget af drikkemælk falder i Europa, mens forbruget af ost stiger.«

På lige netop gul ost som for eksempel gouda og edam er DMK mere leveringsdygtige.

Såfremt konkurrencemyndighederne siger god for fusionen, vil navnet fortsat være Arla, ligesom hovedsædet forbliver i Viby uden for Aarhus.

#3 – Forkert overskrift sendte aktier op med 16.000 milliarder

Mandag eftermiddag var en forkert overskrift årsagen til en markant optur for det amerikanske S&P 500-aktieindeks. 

Opturen øgede kortvarigt værdien af indeksets aktier med svimlende 16.000 milliarder kroner, men der var altså tale om falske rygter. 

Det skriver The Wall Street Journal.

Ifølge avisen handlede rygterne om, at Donald Trump måske alligevel ville udskyde sine varslede toldsatser, men Det Hvide Hus var hurtigt ude og stemplede forlydenderne som »fake news«. 

Det fik aktierne til at falde kraftigt igen. 

The Wall Street Journal har sporet sig frem til, at rygterne startede med denne overskrift på X:

»HASSETT: TRUMP OVERVEJER 90 DAGES PAUSE I TOLDSATSER FOR ALLE LANDE PÅ NÆR KINA.«

Den omtalte Hassett er Kevin Hassett, som er økonomisk rådgiver for Donald Trump. Men han havde altså alligevel ikke udtalt sig, som det fremgik af det pågældende tweet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Thomas Bernt: EU rækker en olivengren, og Kina slår igen – Trump er fløjtende ligeglad

Uanset om der er lande, som af økonomiske eller sikkerhedspolitiske grunde bøjer sig for USA-intimidering, er det bedste gæt mandag aften, at eskaleringen i handelskrigen fortsætter mellem verdens tre største handelsblokke.

Og det er til skade for den amerikanske forbruger og den globale vækst.

Sådan lyder det i en kommentar fra Berlingskes Thomas Bernt Henriksen, som du kan læse her.

B: Man skulle tro det modsatte: Danske boligrenter holder stand under Trumps toldhammer

Mens aktiemarkederne bløder under Donald Trumps toldhammer, reagerer de danske realkreditrenter mere afdæmpet.

Indtil videre.

Eksperter advarer om, at den fulde effekt stadig kan være på vej.

Læs hele artiklen her.

C: Derfor er der pludseligt grønt lys på børsen efter flere dage med blodbad

De danske aktier stiger tirsdag efter flere dage med brutale fald.

Efter de store fald har købere fundet tilbage til markedet, lyder det fra analytiker.

Læs hele artiklen her.